Kunsten at græde i kor, Frygtelig lykkelig, Med venlig deltagelse. Forfatteren Erling Jepsen er nok mest kendt for romanerne om den missionske sønderjyske mælkemandsfamilie, der i den grad har skabene fulde af skeletter. Mød ham onsdag den 27. oktober kl. 19 på Ringsted Bibliotek.

Ringsted Bibliotek indbyder her til en rigtig forfatteraften. Erling Jepsen vil fortælle om sit forfatterskab, hvor han mestrer kunsten at skrive om selv de tungeste emner med en forsonende og indfølt ironisk humor, så man som læser både må smile og knibe en tåre.

Erling Jepsen er oprindelig dramatiker og havde en lang række skuespil og radio- og tv-manuskripter bag sig, da han skrev sin romandebut Ingen grund til overdramatisering. Den udkom i 1999, og her møder man for første gang familien i Sønderjylland. Samme traumatiserede familie vender tilbage i bøgerne Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, som begge to er blevet til meget sete og roste film.

Hans nyeste bog, Biroller fra 2009, foregår i teatermiljøet og handler om jagten på berømmelse.

At skrive ud fra sine egne rødder
Forfatteren er selv sønderjyde og søn af Sønderjyllands sidste mælkemand. Om det at skrive ud fra sine egne rødder siger Erling Jepsen:

- De rødder til Sønderjylland, jeg har brugt 20-30 år af mit liv på at rive op og flå i stykker, dem ligger jeg nu på alle fire for at lime sammen igen og få helhed i min tilværelse. Alt det, jeg skammede mig over og gemte væk tidligere, er nu fremme, og det virker eksotisk, vedkommende og interessant for andre. Også kloge hoveder. For der var ikke andre, der skrev fra det hjørne.
(Interview i Politiken, 5. december 2004)

Billetter à 50 kr. kan købes på Sj-billetten og på Ringsted Bibliotek fra 1. september.

Erling Jepsen

  • Share/Bookmark

Comments Ingen kommentarer »

Logo for Læseklub

Vil du gerne dele dine litteraturoplevelser med andre?
Så tilbyder Faxe Kommunes Biblioteker hjælp til at du kan finde sammen med andre i en læseklub.

Biblioteket tilbyder at formidle kontakt mellem brugere, der er interessede i at deltage i en studiekreds eller litteraturlæsegruppe, men som har svært ved selv at finde frem til ligesindede.

Læseklubberne starter med et introduktionsmøde til september. Læs mere på www.faxebibliotek.dk

  • Share/Bookmark

Comments Ingen kommentarer »

 Byfoged Aske Litle m. fl. Af Martin Jensen

Undertegnede har nu med  begejstring læst det meste af Martin Jensens forfatterskab, og har fået  lyst til at gøre andre læsere opmærksomme på denne geniale fortæller.

Jeg læser meget og næsten alle genre, men har dog en forkærlighed for dels historiske romaner, dels skandinaviske krimier. Stor var min glæde derfor, da jeg opdagede Martin Jensen ! Her var en person, der ikke blot skrev historiske romaner ; men også krimier fra 13oo-tallets  Danmark (som oven i købet er en af mine favorit perioder) Kan det blive meget bedre ? Ja !! Forfatteren er en blændende fortæller !

M J. har skrevet 7 bind i en krimiserie om Byfoged Eske Litle i Assens i 133oérne. Sammen med sin sergent Bane opklarer byfogeden forskellige mord og forbrydelser. Det hele foregår i en frodig og troværdig atmosfære af middelalder. 

 Forfatteren fik sidste år Det Danske Kriminalakademis hæderspris for disse bøger.

Det er også blevet til rene historiske romaner som : Frit gennem Jylland, Soldaterhoren og Tømrerens datter. Sidstnævnte foregår i middelalderens England og handler om en ung kvinde, der lader sig indmure i et rum i kirken, for kun at tjene gud. M.J har ladet sig inspirere af et originalt brev, der også bekendtgør, hvordan kvinden fortryder sin beslutning og, hvad deraf følger 

Forfatteren har en omfattende historisk viden, og han øser villigt af denne i en detaljerigdom, man sjældent  finder. Han er så dygtig, at man både smager, hører og ser, mens man læser.

Martin Jensen indskrænker sig imidlertid ikke kun til at berette historisk. Han har skrevet flere samtidsromaner ( bl.a.: Landet et sted, Også på jorden og Den første sten ), der hver på sin måde har en kommentar til vores egen tid. Han tager således emner op som racisme, religion og politik. Romanerne handler om helt almindelige mennesker i en helt almindelig hverdag. Vi kommer helt ind under huden på personerne, da han har en særlig evne til at gøre aktørerne til ens egne nære venner og bekendte . Forfatteren skriver med varme og humor  

Selvom M.J. maler med en bred pallet ,går han aldrig på kompromis med spændingsmomentet, og fortællingerne bliver derfor aldrig udvandede .

Det jeg holder mest af hos Martin Jensen, er hans sproglige overskud. Han overrasker gang på gang  med nye ord og vendinger. Hvem andre end Martin Jensen vil f.eks. skrive: “Han ærtede mig med sin evindelige snakken” eller “Vi druntede ned af gaden ”  For hver bog jeg har læst  af denne gudbenådede forfatter, er mit ordforråd  blevet udvidet. Han modtog da også Edward Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2oo9

Netop nu læser jeg “Ravneflugt” fra 2oo9. Det er et digert værk på 535 sider. Vi er i midten af det sjette århundrede i Skandinavien , og følger drengen Skramme gennem hans liv. Et liv, der begynder i Kongsgården hos Hrolf Krake af danerne. Skramme tager senere mands navnet   Hrafn og oplever mangt og meget

Bogen er  utrolig spændende    –  endnu en fuldtræffer fra Martin Jensens hånd.

Forfatteren er i år udkommet med 1. bind af en ny historisk krimiserie. Denne gang er handlingen henlagt til England i 1o20`erne. Hovedpersonerne er Winston Tegner,  Halfdan –  dennes bodyguard og Alfilda, der er kromutter. Sammen  opklarer de tre et mord for Kong Knud   (Knud den Store) .Kongens Hunde, som bogen hedder, er meget underholdende og spændende til  sidste side.

 

Jeg vil anbefale Martin Jensen til den kræsne læser, til den der forstår at værdsætte sproglige finurligheder og , til enhver, der elsker en rigtig god historie !

Venlig hilsen

Pia Holk

  • Share/Bookmark

Comments Ingen kommentarer »

Gretelise HolmTirsdag d. 27. april kom Gretelise Holm lige forbi Haslev bibliotek og fortalte om sit forfatterskab og hendes populære krimier.

Glæd jer – hovedpersonen i hendes foreløbige 4 krimier Karin Sommer dukker op til efteråret i hendes nye krimi ’Møgkællinger’.

Forfatteren fortalte sprudlende og meget humoristisk om mange spændende ting i hendes liv, bl.a. om de 5 år hun og hendes mand boede i Zimbabwe, en oplevelse hun ikke vil være foruden.
Gretelise er meget samfundskritisk og kønspolitisk, men altid med et blink i øjet – og det bærer hendes romaner også præg af.

En dejlig livsbekræftende oplevelse at få lov at høre Gretelise fortælle.

  • Share/Bookmark

Comments Én kommentar »

Sara BlædelOnsdag d. 14. april havde Faxe Kommunes Biblioteker den meget store fornøjelse at kunne præsentere den danske krimiforfatter Sara Blædel på Faxe Bibliotek. Dette kom der en fornøjelig og interessant aften ud af.

Sara Blædel er en af Danmarks mest populære kvindelige krimiforfattere, en livfuld og meget engageret forfatter. Hun fortalte om sin livslange interesse for at læse krimier – en interesse som senere fik hende til selv at starte med at skrive krimier.
Ofte bliver krimier kritiseret for at være smagløs blodig underholdning for folket – men Sara Blædels store engagement viste tydeligt hvor gennemgribende en research hun foretager før og under skrivningen af sine krimier.

Sara Blædel er en levende fortæller, brænder for sin skrivning, men er samtidigt helt nede på jorden.

  • Share/Bookmark

Comments Én kommentar »

Fredag d. 23. april er VERDENS BOGDAG.
KøgeBibliotekerne vil gerne fejre dagen – og dét vil Anne Marie Helger også!
Befinder du dig på Torvet, i gågaden, på stationen eller ved biblioteket mellem kl. 14 og 16 kan du være heldig at møde Anne Marie Helger, som vil give de forbipasserende en kærlig bog-svada.
I hælene på fru Helger følger en repræsentant fra biblioteket med en vogn fuld af skønne bøger. Hvis du lægger én af dine egne bøger, kan du tage en ny med hjem og beholde den.

Kom og mød den altid sprudlende og farvestrålende Anne Marie Helger og benyt samtidig lejligheden til at bytte dig til nye læseoplevelser.

NB! Du kan også bytte bøger hele dagen på bibliotekerne i Køge, Ølby, Herfølge, Borup, Ejby og Bjæverskov.

  • Share/Bookmark

Comments Ingen kommentarer »

Seattle Public Library

Verdens Bogdag har følgende mission:
“Verdens Bogdag skal styrke bogens position, arbejde for dens anerkendelse og udbredelse og fremme læselysten.
Verdens Bogdag skal derigennem styrke bogens mange skabere”.
Saxo giver fx 20%rabat på bøger den dag, Slagelse og Korsør Bibliotek forærer bøger væk.

I denne uge er det også National Library Week i USA. En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der sættes fokus på biblioteker. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne der må kæmpe hårdt for deres økonomi og nogen gange ders eksistens. På Huffington Post – en af de mest indflydelsesrige blogs i USA er der et rigtig godt indlæg om problematikken : Our Public Library Lifeline Is Fraying. We’ll Be Sorry When it Snaps : Han citerer til sidst i indlægget Keith Richards fra Rolling Stone:  “When you are growing up there are two institutional places that affect you most powerfully: the church, which belongs to God, and the public library, which belongs to you. The public library is a great equaliser.”

Vidunderligt citat! Tænk at han har flere hjerneceller tilbage:-)

  • Share/Bookmark

Comments Ingen kommentarer »

I april, maj og juni har vi MÆND som tema på Roskilde Bibliotek. Vi har derfor inviteret Robert Zola Christensen til at komme og fortælle om de mænd, der befolker hans romaner. Det foregår onsdag d. 14. april, kl. 19-21.

  • Share/Bookmark

Comments Ingen kommentarer »

Stol med Arne Dahl-signatur

Her sad Arne Dahl

Jan Arnald aka Arne Dahl

Jan Arnald læser Arne Dahl

Ringsted Bibliotek havde besøg af Jan Arnald/Arne Dahl fredag den 19. marts. På grund af tidspunktet – kl. 15 en fredag eftermiddag – blev det en luksus-event med under 20 tilhørere. De kom til gengæld tæt på forfatteren. Vi funderer over, om der også kan være en sprogbarriere – synes folk, det er svært med det svenske? Vi ved ihvertfald, at Arne Dahl har masser af læsere i Ringsted!

Se uddrag af Dagbladets artikel om besøget: http://www.sn.dk/artikel/51433:Ringsted–Arne-Dahl–Fint-at-skrive-krimi

  • Share/Bookmark

Comments 2 kommentarer »

Har lige kæmpet mig igennem Ruth Rendells seneste: The Monster in the Box. En Inspector Wexford roman ( ikke på dansk endnu ) Kedelig handling, kedelig hovedperson og ingen spænding!.

 Mest Wexfords spekulationer over sit liv, arbejde og ægteskab, som ikke kan afføde den store interesse hos mig. Jeg elsker ellers at læse de bøger som Ruth Rendell skriver under pseudonymet Barbara Vine. Der er anderledes gods i de psykologiske beskrivelser og mørke hemmeligheder. Denne bog kan ikke anbefales:-)

Find bogen i Bibliotek.dk

  • Share/Bookmark

Comments 3 kommentarer »